Hold nu fest 2018 er gået stærkt! Inden året overhovedet var begyndt, så synes jeg, det er sluttet igen!
Vildbassen er ikke mindre end 9 mdr. Kan kalde sig et dagplejebarn, og jeg er snart tilbage på pinden. Det er ikke til at beskriv, hvor dejligt, ansvarsfuldt og voksent det her år har været, men samtidig er året gået så hurtigt, at man næsten ikke kan forstå, hvor tiden er blevet af. Jeg synes lige, at jeg har poppet vildbassen ud! Nu både kravler, pludre og går han jo næsten af sig selv. STOP TIDEN!
Og hvor blev al den viden om børneopdragelse af? Alle de tanker man havde gjort sig, inden han kom ud. Han skulle i hvert fald ALDRIG bruge sut. Sutten er vores natterednig! Når han var 6 mdr. Så var det slut med at sove inde ved siden af mor og far, og amningen var da bestemt også stoppet! Ja, han ligger stadig inden ved siden af os, dog er bedsidecriben skiftet ud med en tremmeseng, og ja, han får også stadig en gadnatpat… som vi siger herhjemme (og pludselig blev hele mit yver omtalt med aller mest charme… OR NOT) ?? Men det er jo også det vidunderlige ved menneskeheden. Vi har et standpunkt til vi tager et nyt, og det må jeg da lige lovlig sige, at jeg har gjort. Jeg ved ikke, hvornår han rykker ud ad vores soveværelse, jeg ved ikke, hvornår han slipper brystet helt, og jeg ved virkelig ikke, hvad vi skulle gøre uden sutten. Men én ting ved jeg! Lige meget hvor længe der skal gå, så skal det hele nydes dobbelt så meget! For tiden er gået dobbelt så hurtigt, som jeg havde forstillet mig! Mange af de i forvejen garvet mødre, jeg kendte, sagde; “husk nu at nyde det hele, når det er der”. Og hvad gjorde man ikke. Nød det! Til gengæld blev man ved med at sige; “Iiih, hvor jeg glæder mig til, at han kan gøre det her, og det her, og det her osv.”. Og nu kan han det, og man kan dårligt huske, hvordan den var, da han bare lå stille og hyggede på sit legetæppe. I skrivende stund står han, som en abe i bur og hopper op og ned i sin kravlegård. HVORNÅR LÆRTE HAN AT HOPPE!?
Jeg glæder mig virkelig til at se, hvad 2019 bringer! Det kan kun blive spændende!
God søndag! ?