HAPPY HALLOWEEN

Så har Halloween været over os. Herhjemme kører vi hele halloweentemaet fra d. 17. oktober (som er min fødselsdag 😉 ) og frem til d. 1. november, som jo er allehelgensdag. I år har vi (mine søskende, kæreste og jeg. Mine yngste søskende er en fast del af efterårsferien herhjemme 😉 ) gjort lidt mere end de andre år, og vi gik all in på både pynt og kager til min Halloween-fødselsdag.

Udover at have hæklet skønne og (u)hyggelige skabninger fra Lalylala, så har et græskar eller ti også været under nålen, og ikke mindst min frække græskaredderkop som igen i år fik lov til at så dagens lys.

 

Min hjemmehæklet Halloween-græskar-edderkop har jeg endnu ikke lavet en opskrift på, men inden længe så vil den være på vej ud til alle jer skønne medhæklesøstre og -brødre! 😀

 

Den skønne Frank Frankenstein er en købeopskrift, som den vidunderlige Lalylala har fremmanet. Denne opskrift og opskriften på den uhyggelige Diego Skull (se billedet nedenunder) er begge købt via Etsy her.

 

Men hvad er en ægte Halloweenfest uden skumle og ulækre lækkerier? Ingen ting. Bare en fest, så vi måtte jo i køkkenet og kokkerer og bage på livet løs. OG Google har jo et helt fantastisk register over diverse Halloweenkager i alle mulige forfærdelige afstøbninger.

Hos Himmelske kager fandt vi disse klamme fingre, som vi selvfølgelig måtte prøve at lave, og de blev da heller ikke værst… udover vi glemte dem i ovnen, og de blev lige nok til den hårde side :’-D Men småkagerne var selvfølgelig ikke nok, og i Flying Tiger fandt vi en kageform formet som en hjerne. Den var jo genial! Derfor lavede vi denne lækre citronmåne fra Alt.dk. Den blev et hit, og den blev ligeså ulækre, som vi havde ønsket!

 

 

 

Og sidste men ikke mindst så skulle bordopdækningen jo også sidde lige i skabet, og efter et smut i Rema 1000 så var vi klar til at udsmykke et meget dræbeligt og morderisk bord! 😉

 

Dette var en lille bid af min Halloweenoktober, som den “plejer” at se ud, og jeg eeeelsker, at vi har taget denne skønne tradition til landet 😀

Jeg er solgt! 😉

#halloweenfødselsdag #halloweenidanmark #halloweentradition

Skriv et svar