Året der gik – 2017

Nu lakker 2017 snart mod ende, og der er røget lidt forskelligt ad hæklenålen gennem året. Her er et lille udsnit af de ting, jeg husker bedst ?

Året startede ud med at prøve noget nyt. Jeg har altid syntes, at dem som kunne hækle med mønster var super seje, og en af dem ville jeg da også være ? Derfor kastede jeg mig ud i Yarnfreak’s lækre nøgleringe med trekantmønster, hæklet i jacquard ? Jacquard er en helt speciel væveteknik, men som bliver mere og mere hipt i hækleuniverset, og se da lige hvad der kan komme ud af det ??? Det er da sjovt, hvad man kan lave ud af noget garn og en hæklenål.

Da jacquard-hækleteknikken ligesom var afprøvet med små nøgleringe, så måtte jeg jo kaste mig ud i noget, der var bare en lille smule større. Det blev dette lækre iPad sleeve ? Det er hæklet i dejlige retrofarver med bomuldsgarn 8/4 fra Søstrene Grene ☺️ (og for at det ikke skal være løgn, så ville min mor og søster naturligvis også have et, så igang med mig igen, meeeen… jeg har aldrig fået lavet dem færdige ? Begge to er hæklet halvt… PINLIGT! Endnu et projekt der skal afsluttes i 2018!)

SÅ blev det påske ?, og en kylling skulle hækles. Denne bandit hoppede ad nålen lige inden påskelegene satte igang, og ud ad ægget han sprang ? Han var dog ret tilfreds med sin æggeskal, så den hoppede han tilbage i sammen med sine farverige søskende, som endnu ikke var klækket ud. Opskriften på min lille frække påskekylling findes her.

Når foråret kommer og sommeren nærmer sig, så tænker jeg altid på sommerfugle. De er smukke og farverige ? Jeg havde fået noget lækkert flerfarvet garn (hvis I har læst de andre indlæg, så ved I, at jeg er blevet bare en smule pjattet med det) fra min momse, da hun havde været i Tyrkiet, og det måtte jeg bare afprøve. Hertil fandt jeg en så fin og hæklevenlig guide på disse sommerfugle?? hos GarnGrammatik, som hurtigt blev til én sommerfugl, to sommerfugle, tre sommerfugle … og til rigtig mange smukke somerfugle ? Hvis opskriften endnu ikke er afprøvet, så kan jeg stærkt anbefale den. Den er både nem og hyggelig at sidde med, og så er den hurtige, og jeg kan godt lide, at tingene går lidt stærkt ?

Karklude venner! Karklude… De er sprunget ad nålen som regndråber springer ud over den danske sommer. Mange er det blevet til, men det er også et rigtig hyggelig og afslappende håndarbejde at sidde med. Det er tit, når jeg om aften efter en lang arbejdsdag er helt done, at det bliver med en karklud i proces, der bliver arbejdet på med nål og garn. Her skal der hverken tælles eller være koncentration. Her skal nålen selv arbejde, mens hjernen kobler fra og hænder i lækre lette bevægelser får lov at slappe af med noget blødt mellem fingrene ?? Hvis du mangler inspiration til din næste karklud, så kan jeg stærkt anbefale Tante Tråd’s fine hjemmeside. Her har hun samlet en masse skønne opskrifter på karklude i forskellige mønstre, som der er skønne billedeguides til, hvis opskriften skulle drille ?

I år har jeg også haft fornøjelsen af at testhækle UnkelDesign’s super skønne Bea Bjørn ? Jeg bliver simpelthen nød til at give den kære Mikkel et kæmpe cadeau for sit flotte håndværk og mange fine ideer til diverse opskrifter. Tak for at bidrage med så mange skønne ideer til hækleverden ??

Scrump blev til, da FunkoPop Danmark afholdte en lækker konkurrence med super mange skønne FunkoPops gaver heriblandt min hæklet Scrump. Denne opskrift vil i det nye år komme på bloggen, når hun er blevet testhæklet ?

Da efteråret for mig altid har været en dejlig årstid (når solen skinner og farverne på træerne bliver smukke orange), ville jeg i år kaste mig ud i en bladkrans, men da jeg indeholder så mange “super-gode-ideer”, så blev det “kun” til bladene i denne omgang (trods jeg havde købt en flamingoring). Bladene er hæklet som ahorns, og er fra HappyBerryCrochet fine blog med en super fin Youtube video tilhørende til at hækle ahornbladene ?

MEN den ting i år jeg er aller mest tilfreds med og stolt over, er min hæklet halloween heks! Hun blev hæklet til en halloween konkurrence, jeg afholdte i efteråret, og jeg er super stolt over at have hæklet hende. Hun har naturligvis også fået sin helt egen opskrift, og den kan du finde her ??‍♀️

OG så til hvad vi kan se frem til i 2018, nemlig bøffen her ??? Vi skal nemlig være forældre til april, og vi glæder os naturligvis helt vildt. Far mest til at lære ham alt, hvad der er værd at vide om e-sport ??og mor her glæder sig især til at berige lillemanden med alverdens hæklerier! ??????

Jeg (Jeanne) // Lunadesign ønsker jer alle sammen et rigtig dejligt nytår, og jeg ser frem til mange flere lækre hækleideer fra jer alle på diverse socialemedier. Pas på jer selv og så HAPPY NEW YEAR ??

Skriv et svar